STREAMING ER

KOMMET FOR AT BLIVE


I løbet af en uge streamer mere end hver anden dansker tv-indhold over internettet, i følge en ny Gallup-måling. YouTube er den mest benyttede streamingtjeneste, efterfulgt af Netflix, som kan ses direkte via Waoo!’s tv-bokse (Airties 7210 og 7310).



Måske har du selv bemærket, at du i stigende grad ser tv på computeren eller din tablet? I hvert fald viser undersøgelsen fra Gallup, at ca. 55 pct. af den danske befolkning nu streamer tv i løbet af én uge. Og blandt de 15-39-årige er det hele 80 pct., der ser tv via en anden skærm end den traditionelle tv-skærm.

Med denne tendens, hvor streaming er på vej til at blive næsten lige så populært som traditionelt tv, er udbuddet af tv-kanaler ikke længere nær så vigtigt. Det handler mere om at kunne levere en god internetforbindelse – og behovet for båndbredde er i kraftig vækst.

Derfor mærker vi i Fibia også en stigende efterspørgsel efter fibernet, og mange af vores kunder vælger at opgradere hastigheden på deres forbindelse for at få de bedste forudsætninger for streaming.

Masser af streaming-tilbud

Du får direkte adgang til Netflix på dit tv med en tv-boks fra Waoo! (Airties 7210 og 7310). Det er der faktisk ingen andre tv-udbydere i Danmark, der kan tilbyde. Læs mere her

Fibia tilbyder via Waoo! markedets bedste kvalitet af Web TV til iPads. Vi streamer hele 3 Mbit/s, hvilket giver dig et knivskarpt billede på din iPad. Kunder med internet-abonnement samt tv-pakke kan uden ekstra betaling se et udvalg af de kanaler, de har på deres tv på iPads og computere. Læs mere om Web TV her

TV 2 Play giver dig når som helst og hvor som helst adgang til alt det bedste fra TV 2. Som fiberkunde med tv-pakke indeholdende alle TV 2´s kanaler, får du tilbudt to måneders adgang til TV 2 Play uden beregning. Læs mere her