Medarbejderne foretrak at arbejde hjemmefra

Hos CesTek Automation i Slagelse arbejdede programmørerne mere effektivt hjemmefra, indtil man fik lagt lynhurtigt bredbånd fra Fibia ind i virksomheden.

Fiberkablerne smyger sig langs væggene hos CesTek Automation og kan skimtes hist og her i de endnu ikke aflukkede kanaler, som egentlig skulle skjule dem. 

Det er cirka et halvt års tid siden, at den hastigt voksende softwarevirksomhed rykkede ind i nye og større lokaler i udkanten af Slagelse.

Afdelingsleder Niels Juul-Olsen smiler lidt af det ufærdige look og fortæller, at man for nylig indlagde nyt fibernet fra Fibia. Indtil da havde medarbejderne en overgang været overladt til en 4G-router.

CesTek laver softwareløsninger til industrirobotter og andre maskiner og har kunder i hele verden, som både får nye softwareløsninger og justeringer af deres eksisterende. Virksomheden blev startet for ti år siden og har siden haft hastigt vokseværk i både opgaver og medarbejdere. Den oprindelige to-mands virksomhed består nu af 25 medarbejdere og forventer at vokse sig endnu større i de kommende år.

Ordentligt bredbånd er en forudsætning for service og produktion

- Da vi flyttede hertil, kørte vi på en 4G-router og humpede os igennem arbejdsdagene, fortæller Niels Juul-Olsen.

- Det kan slet ikke lade sig gøre at levere de produkter og den service, som vi ønsker, hvis vi ikke har et ordentligt bredbånd, fortæller han og husker tilbage på, hvordan kontormiljøet var halvtomt i løbet af ugen, inden de orange fiberkabler rykkede ind:

 - Det viste sig at folk havde mere glæde af at sidde hjemme på deres egne private netforbindelser og programmere. Men det medførte så andre udfordringer, fx når medarbejderne skulle tegne og konstruere eldiagrammer for kunderne, fortæller han.

En af de medarbejdere, som måtte humpe med på den dårlige netforbindelse er automationstekniker Martin Vestenkjær, der har været ansat i CesTek gennem det meste af virksomhedens 10-årige historie. Under vores besøg, er han i gang med at servicere både amerikanske maskiner og nogle, som står i Kina.

Effektivisering gavner både medarbejdere og kunder

Og den nye fiberforbindelse har betydet store ændringer, fortæller han:

- Man kan helt klart lave mange flere ting fra kontoret i stedet for at skulle ud til kunden, fortæller han.

- Selvom det kan være rigtig fordelagtigt i visse tilfælde fysisk at stå ude ved maskinen, er der masser af ændringer, man kan foretage herfra, forklarer han.

Og Martin Vestenkjærs dom over virksomhedens nye fibervirkelighed er kort og kontant:

- Det har helt klart en kæmpe fordel at få en højere hastighed, så vi får de data igennem, der skal til, siger han.

Ikke mindst i forhold til virksomhedens kunder, som nu kan betjenes online, supplerer Niels Juul-Olsen:

- Vi kan både spare kunderne for en hel del penge, samtidig med at vi optimerer vores egen tid, forklarer afdelingslederen og uddyber:

- Der er ingen grund til at tage ud til kunderne, hvis vi herfra kan lave en analyse af, hvilke problemer de har, forklarer han.

Højhastighedsforbindelser er vejen frem i alle dele af landet

Inden de orange fiberkabler blev ført ind i virksomhedens dagligdag, var problemerne til at føle på i virksomheden.

- Vi risikerede at blive smidt af midt i opdateringer på kundernes robotter, fortæller han.

- Så stod vi der og måtte begynde forfra. 

Det kan ikke understreges nok hvor vigtigt det er at have en solid digital infrastruktur, siger Niels Juul-Olsen, der ikke er i tvivl om væsentligheden af at have højhastighedsinternet i hele landet, også ude i de fjerneste hjørner og udkanter:

- En virksomhed som vores kunne principielt ligge hvor som helst, så længe der er en ordentlig bredbåndsforbindelse, slutter han.

Se om du kan få lynhurtigt fibernet

 

Prøv vores fibertjekker